Whistleblowerordningen kan benyttes til at foretage indberetninger ved mistanke om alvorlige uregelmæssigheder eller forhold, overtrædelser eller potentielle overtrædelser af gældende lovgivning eller klubbens væsentlige politikker eller retningslinjer, herunder om alvorlig chikane eller sexchikane.
Følgende forhold er som udgangspunkt ikke omfattet af ordningen:
- Klager over samarbejdsvanskeligheder, inkompetence, lønforhold og andre hverdags- eller rutinemæssige forhold.
- Indberetninger om arbejdsmiljø, beslutningsprocesser eller generelle ledelsesbeslutninger.
De forhold, som ikke er omfattet af ordningen, kan tages op på anden vis, f.eks. ved direkte kontakt til en leder, arbejdsmiljørepræsentant eller anden person i klubben.
Advodans advokater vurderer, om forholdet, du indberetter om, er omfattet af whistleblowerloven. Du vil få besked, hvis indberetningen bliver afvist af samme grund.
Hvilke informationer bør du give, når du indberetter?
- Når du foretager en indberetning, er det vigtigt, at du beskriver alle faktiske forhold – også de forhold du ikke umiddelbart anser for vigtige.
- Du skal i videst muligt omfang dokumentere din påstand. Hvis du har skriftlig dokumentation i form af et dokument, billeder eller andet, bedes du uploade materialet direkte i whistleblowerportalen i digital form.
Følg med i din indberetning
- Når du sender indberetningen, har du mulighed for at vælge, om det skal ske anonymt, eller om din identitet må være kendt.
- Når du indsender din indberetning, får du oplyst et brugernavn og en adgangskode til den virtuelle postkasse. Det kan, uanset om du vælger at være anonym eller ej, være en god idé at følge med i din indberetning, da de personer, der behandler indberetningen, måske har spørgsmål til dig for at komme videre med undersøgelse af sagen.
- Det er vigtigt, at du husker dit brugernavn og adgangskode eller får denne noteret. Hverken dit brugernavn eller adgangskode kan genfremsendes på grund af den indbyggede sikkerhed og anonymitet.
- Hvis du mister dit brugernavn, er du nødt til at oprette en ny indberetning med nyt brugernavn osv.