Hvorfor en whistleblower-ordning?

Som medarbejder i, kunde hos eller samarbejdspartner til virksomheden vil du ofte være den første til at opdage, hvis der sker uregelmæssigheder eller brud på lovgivningen m.v. I nogle tilfælde er det muligt at gå direkte til virksomheden og ledelsen med denne information. I andre tilfælde kan dette opleves som vanskeligere.

Med denne anonyme whistleblower-ordning undgår du at skulle være tilbageholdende med at videregive viden eller indsigt af frygt for negative konsekvenser eller for, at din identitet bliver kendt.

Whistleblower-ordningen er samtidig med til at styrke tilliden og gennemsigtigheden i hele virksomheden.


Hvem kan benytte whistleblower-ordningen?

Alle medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere kan foretage indberetninger via whistleblower-ordningen, herunder anonyme indberetninger.


Hvilke forhold kan indberettes?

Der kan indberettes forhold, hvor der er mistanke om alvorlige uregelmæssigheder eller brud på lovgivningen. Der skal være tale om et alvorligt forhold eller en egentlig lovovertrædelse.

Forhold som fx priser på varer, løn og lignende skal ikke indberettes via whistleblower-ordningen, men videregives gennem virksomhedens øvrige kommunikationskanaler.


Hvordan foretages en indberetning?

Indberetninger i whistleblower-ordningen foretages via en internetbrowser.

Hvis du anvender en pc, tablet eller anden enhed, der er udleveret af din arbejdsgiver, skal du være opmærksom på, at der kan efterlades et identificerbart login på enheden. Selve indberetningen sker via den URL (internetadresse), som whistleblower-ordningen er tilgængelig på, og denne kan ikke i sig selv identificere dig.

Ønsker du at forblive anonym, bør indberetningen foretages fra en enhed, som ikke er udleveret af virksomheden.

Efter indberetningen får du mulighed for løbende og anonymt at følge sagen og kommunikere med den person, der behandler indberetningen, herunder besvare eventuelle opfølgende spørgsmål. Det er derfor vigtigt, at du gemmer dit brugernavn og din adgangskode, da disse af hensyn til sikkerhed og anonymitet ikke kan genudleveres.