Velkommen til Whistleblower-portalen for LD Fonde.

Her kan LD Fondes medarbejdere indberette mistanke om grove uregelmæssigheder, overtrædelser eller potentielle overtrædelser af gældende lovgivning eller virksomhedens væsentlige politikker og retningslinjer. Ordningen står endvidere til rådighed for medarbejdere hos investeringsforvalteren, som udfører opgaver i relation til Kapitalforeningen LD (KLD). Tidligere medarbejdere kan indberette om forhold, de blev bekendt med under ansættelsen.

Whistleblowerordningen hverken kan eller skal erstatte direkte kontakt til virksomheden. Derimod skal whistleblowerordningen skabe et rum, hvor der kan ske indberetning af grovere hændelser, som enten ikke egner sig til at blive behandlet via de eksisterende kommunikationsveje, eller hvor du gerne vil sikres anonymitet. Vær opmærksom på, at virksomhedens undersøgelse af den hændelse eller adfærd, som du indberetter, kan indebære, at din anonymitet ikke kan opretholdes, eksempelvis fordi nogle kan genkende dig ved din beskrivelse af den indberettede hændelse. 

Hvis du ønsker at være fuldt anonym, så bør du for at undgå spor i browserhistorik logge på fra en ekstern computer.

Du finder de nærmere retningslinjer om whistleblowerordningen i vores Vejledning.

Du opretter en ny indberetning ved at bruge knappen "Opret indberetning" til venstre. Er det første gang, du foretager en indberetning, bør du først læse vejledningen.

Skal du følge op på en tidligere indberetning, skal du bruge knappen "Log ind" øverst i højre hjørne og benytte det brugernavn og adgangskode, du fik, da du oprettede indberetningen.