Du forbliver anonym, når du foretager en indberetning, medmindre du selv angiver personoplysninger.

For at sikre din fuldstændige anonymitet, skal du iagttage følgende forholdsregler:

  • Hvis det er muligt, skal du ikke indberette fra et device, som tilhører din arbejdsgiver.
  • Benyt ikke en PC, der er opkoblet på virksomhedens netværk eller intranet.
  • Tilgå indberetningsportalen direkte ved at kopiere eller skrive URL-adressen over i en internet-browser i stedet for at klikke på et link.
  • Lad være med at oplyse dine personoplysninger i din indberetning.

Hvis du har oplyst dine personoplysninger som en del af indberetningen, er disse kun kendt af den eksterne whistleblowerenhed, Compliance Team ApS, og indberetningen vil kun blive videreformidlet til LD Fonde i anonymiseret form, medmindre du eksplicit samtykker til, at dine personoplysninger videregives.

Hvis du har angivet dine personoplysninger, kan du til enhver tid bede om, at den systemansvarlig sletter personoplysningerne fra din indberetning.

Vær opmærksom på, at virksomhedens undersøgelse af den hændelse eller adfærd, som du indberetter, kan indebære, at din anonymitet ikke kan opretholdes, eksempelvis fordi nogle kan genkende dig ved din beskrivelse af den indberettede hændelse. 


Anonym postkasse

Når du sender din indberetning, vil der automatisk blive genereret en anonym postkasse, som du kan benytte, hvis du ønsker at stå til rådighed for den videre undersøgelse. Du vil fortsat være anonym, overfor den der modtager din indberetning.

Vi anbefaler, at du benytter postboksen, da vi måske har brug for yderligere oplysninger fra dig for at kunne viderebehandle din indberetning.

Postboksen oprettes som sidste led i din indberetning.

Når du opretter en indberetning, får du tildelt et brugernavn og et password. Du bruger disse, når du logger ind i postboksen for at se, om der er stillet spørgsmål til dig. Det er vigtigt, at du gemmer disse loginoplysninger, da det ikke vil være muligt at genskabe disse.

Uanset om du benytter postboksen, forbliver du anonym, medmindre du har angivet dine personlige oplysninger i din indberetning.

Vær opmærksom på, at virksomhedens undersøgelse af den hændelse eller adfærd, som du indberetter, kan indebære, at din anonymitet ikke kan opretholdes, eksempelvis fordi nogle kan genkende dig ved din beskrivelse af den indberettede hændelse.