Hvorfor en whistleblower-ordning?

Som medarbejder på skolen kan du ofte være den første til at opdage, hvis der sker alvorlige uregelmæssigheder eller brud på lovgivningen, væsentlige politikker eller retningslinjer mm. Nogle gange er det muligt at gå direkte til relevante aktører på skolen eller til ledelsen med denne information. Andre gange kan det føles vanskeligere.

Med en anonym whistleblowerordning er det hensigten, at ingen må være tilbageholdende med at videregive viden eller indsigt på grund af utryghed.

Whistleblowerordningen kan på samme tid sikre dig anonymitet.

Whistleblowerordningen er også med til at styrke tilliden og gennemsigtigheden på hele skolen.

Hvem kan benytte whistleblowerordningen?

Alle medarbejdere kan foretage anonyme indberetninger via ordningen.

Hvilke forhold kan indberettes?

Whistleblowerordningen kan benyttes til at foretage indberetninger ved mistanke om uregelmæssigheder, overtrædelser eller potentielle overtrædelser af gældende lovgivning eller skolens væsentlige politikker eller retningslinjer.

Følgende forhold er eksempelvis ikke omfattet af ordningen:

  • Klager over samarbejdsvanskeligheder, inkompetence, lønforhold og andre hverdags- eller rutinemæssige forhold.
  • Indberetninger om arbejdsmiljø, beslutningsprocesser eller generelle ledelsesbeslutninger.

De forhold, som ikke er omfattet af ordningen, kan tages op på anden vis på skolen.

Bevidst falsk anklage mod personer eller ukorrekt information må ikke indberettes.

Hvordan foretages en indberetning?

Hvis du ønsker at foretage en indberetning i whistleblowerordningen, så skal det ske via en internet browser. Hvis du anvender en pc, tablet eller lignende, der er udlevet af din arbejdsgiver, så skal du være opmærksom på, at du kan efterlade dig et identificerbart login på denne enhed. Selve indberetningen sker på den URL (internetadresse), som du er inde på eksempelvis: whistleblower.legalsys.dk/salesimpact/wb/. Den kan ikke identificere dig. Hvis du ønsker at være anonym, så skal du foretage indberetning fra en enhed, som ikke er udleveret af skolen.

Når du har foretaget en indberetning, får du mulighed for løbende anonymt at holde dig opdateret og kommunikere med den, der behandler din indberetning. Herunder kan du svare på yderligere spørgsmål til sagen. Det er derfor vigtigt, at du husker på brugernavn og din adgangskode, da der ikke kan gives nyt brugernavn eller adgangskode til kontoen.